Sparresholm

Sparresholm historie

Ejere af Sparresholm

Landbrug

Jagt

Skovbrug

brændesalg

Udlejning

Spangshuset

Sparresholm Vognsamling

Finerkontoret

Kontakt

 

Sparresholms historie

Familien Grüner´s våbenskjold

 

Sparresholm Gods er beliggende på Sjællands højeste plato. Det laveste punkt er 90 m.o.h. og det højeste punkt på 120 m.o.h.

Den nuværende renaissance hovedbygning er opført af Jens Sparre i 1609. De 2 avlsbygninger (kostald og hestestald) er opført 1927 efter en brand.

Under den nuværende hovedbygning ligger ruinerne af det middelalderlige PADEBORG, som først blev fundet ved en arkæologisk udgravning i 1958. Udgravninger viste et borganlæg bestående af en ringmur og et lidt yngre borganlæg, bestående af et rektangulært munkestenstårn 10,50 m. x 9,35 m. i udvendige mål og med en murtykkelse på 1.80 m. Hvornår disse 2 borganlæg er opført vides ikke med sikkerhed, men antages at være omkring år 1200. Padeborg omtales første gang i 1334. I 1341 får Padeborg kongeligt besøg: Valdemar Atterdag udsteder her den 26. januar et brev vedrørende Estland. I 1343 bliver Padeborg pludselig skueplads for voldsomme begivenheder : To høje gejstlige havde på Kong Valdemar`s vegne været i Sverige for at forhandle med den svenske Konge, men blev tilfangetaget af rigets fjender - de holstenske grever - og blev indsat i Padeborg. 2 år senere - 1345 - følger den kongelige straffeekspedition : "Castrum Padeborgh est uictum". Møntfund i brandlaget bekræfter dette.

Hvad der har stået af bygninger på Padeborg fra borgens ødelæggelse i 1345 indtil Jens Sparre i 1609 lod det nuværende renaissanceslot opføre, vides ikke. På selve borgpladsen har der i alt fald ikke været opført kraftige huse.

Jens Sparre var mundskænk og senere Hofmarskal hos Kong Christian d. IV.

HERREGÅÅRDSBESØG 1661.

Jens Sparres datterdatter Sidsel Kaas arvede Jomfruens Egede og i 1658 -som 13 årig- ogsaa Sparresholm. Hendes fader Erik Kaas var flyttet til Sparresholm for at styre godset for sin datter.

En dag i juli måned 1661 blev det meddelt Erik Kaas, at der holdt en kongelig jæger nede i gården med forespørgsel , om det passede Erik Kaas at modtage Kongens overhofjægermester hr. Vincent von Hahn. Erik Kaas lod svare, at overhofjægermesteren var velkommen. Lidt efter kørte en kongelig karosse ind i slotsgaarden.

Ved maaltidet førte von Hahn den 16 aarige jomfru Sidsel Kaas til bords. Erik von Hahn var en ca. 30- årig ung og elegant mand. Selskabet bestod foruden af de nævnte, af den unge Peder Grubbe, arving til herregaarden Lystrup. Von Hahn viste jomfruen ganske overdreven opmærksomhed. Da Peder Grubbe betragtede jomfruen som sin trolovede, iagttog han von Hahns kurmageri med tiltagende uvilje ! Den følgende morgen kørte overhofjægermesteren mod Vordingborg.

Der gik en maanedstid, så blev man på Sparresholm overrasket ved at se en kongelig løber i rødt liberi med sølvstav i haanden ude på gaardspladsen. Det var et sendebud som meddelte at overhofmarchal von Kørbitz og gehejmeraad Gabel ønskede at hilse på Erik Kaas. To kongelige karosser kørte ind i slotsgaarden, hver forspændt med 4 heste, hver med to løbere foran og hver med to lakajer bagved.

De to hoffolk meddelte, at de var her, for på overhofjægermester von Hahns vegne at begære jomfru Sidsel Kaas haand af jomfruens fader. Erik Kaas var ganske bestyrtet og meddelte herrerne, at jomfruen var så godt som trolovet til Peder Grubbe, men såfremt jomfruen selv ville foretrække overhofjægermesteren for Peder Grubbe, saa ville Erik Kaas ikke sætte sig imod forbindelsen med von Hahn. Jomfruen blev tilkaldt, men blussende rød takkede hun for den hende tiltænkte ære, men hun kunde ikke give afkald på Peder Grubbe !

Med en bemærkning om, at Erik Kaas nok ville komme til at fortryde, kørte vognene mod Vester Egede. Udfor præstegaarden blev der gjort holdt. Præsten blev - i Kogelig majestæts navn- pålagt , at han ikke måtte vie jomfru Sidsel Kaas til Peder Grubbe, da hans majestæt havde bestemt jomfruen for en anden. Endvidere fik han pålæg om, at lade meddelelsen gaa videre til embedsbrødre i omegnen. To store karosser hver forspændt med 4 heste skramlede ned mod Gisselfeld ad den stejle bakke ved Hesede skov.

En dag i slutningen af september maaned fandt Erik Kaas gaardspladsen opfyldt med fremmede rytter. Det viste sig et være overhofjægermesterens folk, tyve jægere og tjenere, alle bevæbnede. Med Kongens tilladelse kom von Hahn som jomfru Kaas trolovede og havde ret til at indkvartere sig på gaarden med sine folk, indtil hans bryllup med jomfru Kaas havde fundet sted. Efter en heftig ordstrid udfordrede Erik Kaas von Hahn , men denne undslog sig.

Peder Grubbe blev tilkaldt og det endte med at von Hahn udfordrede Peder Grubbe. Von Hahn tilkaldte fire af sine mænd og paalagde dem at give Peder Grubbe en lektion, saa han aldrig ville glemme, hvorledes man bliver behandlet når man fornærmer en man i von Hahns stilling.

Der fandt en mishandling af Peder Grubbe sted i slotsgaarden, hvorefter han i bevidstløs tilstand blev kastet op i en vogn og kørt til Lystrup.

Derefter blev Erik Kaas og jomfru Kaas anbragt i hvert sit værelse med vagter udenfor. Overhofjægermesteren optraadte yderst høfligt overfor jomfruen, selv om hun brugte de heftigste udtryk imod ham. Han søgte at bibringe hende det indtryk, at der intet var at stille op, da Kongen havde bifaldet forbindelsen.

Gaardens ridefoged kunne ikke komme i forbindelse med Erik Kaas, hvorfor han samlede godsets bønder og folk og bevæbnede dem med grebe, høtyve, leer mv. for at komme Erik Kaas og jomfruen til hjælp. Von Hahn forklarede dem, at han var der efter Kongens befaling, og at han om fornødent ville tilkalde soldater fra nærmeste garnison. Folkene trak sig tilbage, og von Hahn kunne fortsætte med at spille herre på Sparresholm.

Den 20 januar 1662 -6 md. senere - forlod Erik Kaas Sparresholm sammen med jomfruen, som havde givet sit samtykke. Om Peder Grubbe heder det, at han blev underlig. I 1667 døde Sidsel Kaas. Overhofjægermesteren sad da tilbage med gaardene Sparresholm og Jomfruens Egede.